Havnen som mødested Havnen var og er et af de faste mødesteder for byens borgere. Her ankom GØL-båden fra 1908-1940 hver dag med friske varer fra Aalborg, og i mange år var havnen en fælles arbejdsplads, hvor fiskere mødtes for at hjælpe hinanden med pæle, ruser, garn og både. Øens beboere rundede ofte havnen for at se, om der var friske fisk til middagen, og nu runder mange gjølboere havnen for at se på vandet og vejret. Nogle skal lige vurdere, om vejret egner sig til en rotur, eller om der kan surfes. Back Gjøl Gymnastik og Boldklub Beboerne på Gjøl var allerede i 30'erne i stand til at stille flere gymnastikhold, og siden da har flere motionsdiscipliner samlet byens borgere til socialt samvær. I 1934 blev flere af de lokale idrætsforeninger samlet i Gjøl Gymnastik og Boldklub, GGB. I 1971 var foreningen sammen med mange andre frivillige og skolen med til at bygge idrætshallen, hvor skolens elever kunne få gymnastikundervisning. Back Back Tak til Limfjordsmuseet i Løgstør for hjælp med foto.