ERHVERV

Gjøl Andelsmejeri

Gjøl Andelsmejeri leverede indtil 1970 frisk mælk, fløde, smør og ost til lokale beboere samt Aalborg-forretninger og en grossist. Mælken kom fra de lokale landbrug med små og store besætninger. Der var på et tidspunkt ca. 80 leverandører. Klik på billedet for galleri.

Andelsmejeriet blev oprettet i 1890 af 100 andelshavere og ombygget i 1916 af lokale håndværkere.

 I 1930 leverede 116 bønder med tilsammen 960 køer mælk til mejeriet. Der var stor forskel på, hvor mange køer den enkelte leverandør havde: En enkelt leverandør havde 20 køer, og 28 leverandører havde fire eller der under.

Mælken blev dengang transporteret til mejeriet i fortinnede transportspande af en mælkekusk. Mejeriet fik i 1930 indleveret i alt 2.62 millioner kilo mælk, og det leverede deraf 100.846 kilo smør. Af de mange pakker smør fra Mejeriet “Gjøl” blev 1500 kilo solgt direkte fra mejeriet, 700 kilo i Aalborg-forretninger og resten blev opkøbt af en grossist. Der blev også lavet ost på “Gjøl”, men ikke mere ost end lige nok til at dække leverandørernes eget forbrug.

Leverandørerne fik udbetalt penge for mælken hver 14. dag, og der blev afregnet efter, hvor fed mælken var.

På mejeriet var der ansat en bestyrer, en mejerist, en elev og desuden var der ni kuske til at fragte mælken til mejeriet og returvarer som for eksempel kærnemælk, valle, smør og ost tilbage til landemændene.

I 1930 var Anders Johan Christian Flygel formand for mejeriet. Han var en respekteret mand, som også havde været formand for Gjøl Brugsforening 1910-1916, for Gjøl Andelsmejeri siden 1915, og revisor i Sparekassen fra 1920.

Mejeribestyreren hed i 1930 Peder Pedersen. Han kom fra Krarup Sogn og var uddannet på Aastrup Mejeri. Han flyttede efter aftjent værnepligt til Gjøl i 1915 og blev i 1917 mejeribestyrer. Han var dygtig og vellidt og modtog bronzemedaljer og diplomer for at fremstille velsmagende smør, og han havde ligesom formand tillidshverv som revisor i Gjøl Sogns Sparekasse og var i en periode formand for Sygekassen. Han var mejeribestyrer indtil 28. oktober 1960.

Mejeribestyrer Pedersen blev efterfulgt af Verner Rasmussen, der passede mejeriarbejdet i fire år. På det tidspunkt begyndte flere bønder at sætte køerne ud og koncentrere sig om svineproduktion. Bestyrelsen drøftede en fusion med nærliggende mejerier, men forslaget blev forkastet, og bestyrelsen begyndte en nedlæggelse af mejeriet, og i 1970 besluttede generalforsamlingen at lukke mejeriet. (Kilde Mejeri Årbogen)

Back
Brugsen ca. 1970              Brugsen C                     Brugsen B                     Brugsen Anno 1925                     Brugsen Anno 1925 2                     Brugsen 5                     Brugsen 3

Alle varer og foderstoffer skulle hentes i Aalborg og sejles til Gjøl Havn, hvorfra det blev kørt til brugsen.

I 1905 købte brugsen de lejede lokale og købte en kakkelovn, der kunne varme op i butikken.

I 1905 indførtes ”brugsbogen”, hvor medlemmer fik skrevet deres indkøb og efterfølgende kunne betale regelmæssigt. Det skete ofte, når medlemmerne alligevel var ”i byen” for at hente penge på mejeriet.

I 1907 blev der opstillet en telefon i butikken – til medlemmernes brugs – efter betaling.

I 1911 gik butikken rigtig godt, der er stort overskud og bestyrelsen besluttede at oprette en tømmerhandel. Den blev oprettet i 1913, hvor der også blev bygget et pakhus til grovvarer og kul.

I begyndelsen af 1920’erne besluttede bestyrelsen, at der skulle bygges ny hus til brugsforeningen, og den skulle stå færdig i 1925. Bygningen blev tegnet af murer Hansen, der samtidig stod for flere byggerier i byen – alle med karakteristiske bygningstræk som gesimser og de specielle småsprossede ”Gjølvinduer”.

Perioden fra 1930-1940 var en vanskelig tid med skiftende uddelere, men alligevel fik forretningen i 1936 installeret centralvarme.

Uroen omkring de skiftende uddelere betød, at en del handel flyttede til andre købmænd og grovvarehandel i området.

I 1941 fik brugsen en ny uddeler. Han hed Christensen og passede forretningen på bedste vis indtil 1976.

Da mælkemanden , mælk Hans, holdt op med at bringe mælk ud, indgik Brugsen en aftale med Mælkekompagniet om salg af mejerivarer i Brugsen. Salget begyndte 2. maj 1970.

Da forretningen fyldte 75 år annoncerede brugsen for første gang i AabybroPosten med gode tilbud.

I 1985 blev  middagslukningen ophævet, og butikken blev renoveret, og i 1988 begyndte forretningen i sommermånederne at holde åbent søndag formiddag.

I 1993 fyldte Brugsen 90 år, og det blev fejret med rundstykker om morgenen, spejderne serverede helsteg gris og fadøl.

Brugsen indkøbte sin første pc-kasseterminal.

I 1998/1999 blev der gennemført et byfornyelsesprojekt omkring Brugsen. Der blev lavet et lille torv og nyt indgangsparti, så kunderne kunne gå ind i forretningen fra parkeringsplads og fra Limfjordsgade.

Der blev også indrettet et borgerlokale, køkken og to lejligheder på 1. sal.

100-års-jubilæet blev fejret med cirkus for børnene og en stor fest i hallen med 475 spisende gæster.

Brugsen er i dag en Dagli’Brugs under COOP, og den er den eneste dagligvareforretning på Gjøl med et stort udvalg af dagligvarer, frisk frugt og grønt, fersk og frossent kød samt delikatesser fra specialbutikker. Her kan kunder få udleveret medicin fra Aabybro Apotek, og her kan afleveres og hentes pakkepost fra PostDanmark og andre pakkepostfirmaer.

Back
Gjøl Kro før 1925         Gjøl Kro         Gjøl Kro       Gjøl Kro        Gjøl Kro        Gjøl Kro         Anker Sørens i vinterhaven          Anker med Familie
Gjøl Sogns Sparekasse

Gjøl Sogns Sparekasse blev oprettet 19. februar 1884 af lokale beboere. Der var ikke så mange penge dengang, og sparekassen var i de første mange år kun åben på de såkaldte sparekassedage.

Sparekassen passede på de penge, som beboere ville spare op, og sparekassen kunne derefter låne penge ud til gavn for lokalsamfundet. Sparekassens økonomi fulgte den generelle udvikling med opgangstider og nedgangstider.

Den 31. marts 1898 havde sparekasse et tilgodehavende på 13,522 kroner. Rentefoden var 3 3 3/5 procent og der var i alt 164 konti i sparekassen.

Sparekassen blev i mange år passet fra private kontorer rundt om i byen, og først i 1971 fik Gjøl Sogns Sparekasse sit eget domæne, da den købte Gjøl Østre Skole af Aabybro Kommune. Samtidig fik sparekassen daglig åbningstid.

De første beretninger om sparekassens drift er meget sparsomme, men efterhånden kom der flere oplysninger i protokollerne. De indlånte penge blev lånt ud til forskellige formål, som skulle komme øens beboere til gavn. 11. februar 1902 lånte Gjøl Sogns Tyreforening 550 kroner til indkøb af en tyr, og den 8. april 1902 fik Gjøl Mejeri et lån på 1000 kroner. Året efter kunne Gjøl Forsamlingshus glæde sig over en bevilling på 500 kroner mod sikkerhed i skødet, og i 1909 kunne den lokale pastor glæde sig over et lån på 500 kroner til en stald ved kirken. Sparekassen bevilgede desuden sangbøger til forsamlingshuset.

Gjøl Sogns Sparekasse begyndte sin virksomhed under beskedne vilkår i en bygning i Limfjordsgade overfor Genforeningsstenen. Det var den gamle skole på Gjøl, hvor Gjøl Sogns Sparekasse havde til huse. Der blev holdt ”sparekassedag” i en af husets stuer hver 14. dag.

Der var ikke så mange penge dengang, og sparekassen var i de første mange år kun åben på de såkaldte sparekassedage.

Sparekassen passede på de penge, som beboere ville spare op, og sparekassen kunne derefter låne penge ud til gavn for lokalsamfundet. Sparekassens økonomi fulgte den generelle udvikling med opgangstider og nedgangstider.

Den 31. marts 1898 havde sparekasse et tilgodehavende på 13,522 kroner. Rentefoden var 3 3 3/5 procent og der var i alt 164 konti i sparekassen.

Sparekassen blev i mange år passet fra private kontorer rundt om i byen, og først i 1971 fik Gjøl Sogns Sparekasse sit eget domæne, da den købte Gjøl Østre Skole af Aabybro Kommune. Samtidig fik sparekassen daglig åbningstid.

De første beretninger om sparekassens drift er meget sparsomme, men efterhånden kom der flere oplysninger i protokollerne. De indlånte penge blev lånt ud til forskellige formål, som skulle komme øens beboere til gavn. 11. februar 1902 lånte Gjøl Sogns Tyreforening 550 kroner til indkøb af en tyr, og den 8. april 1902 fik Gjøl Mejeri et lån på 1000 kroner. Året efter kunne Gjøl Forsamlingshus glæde sig over en bevilling på 500 kroner mod sikkerhed i skødet, og i 1909 kunne den lokale pastor glæde sig over et lån på 500 kroner til en stald ved kirken. Sparekassen bevilgede desuden sangbøger til forsamlingshuset.

 

Forretninger på Gjøl

I sidste halvdel af det 20. århundrede blomstrede forretningslivet på Gjøl. Mange forretninger havde nogle gode år, men omkring årtusindskiftet måtte mange dreje nøglen om på grund af manglende omsætning. Bager Carlsen holdt til i Limfjordsgade 18, hvor Klara passede butikken, mens Thomas Carlsen bagte brød og kørte brødtur på landet.

 

 

Fiskeri

Indtil årtusindskiftet var der nogle få erhvervsfiskere på Gjøl, og tidligere havde der været en snes erhvervsfiskere og mange flere, der supplerede deres indtægter fra landbruget med lidt fiskeri, når der var sæson for sild, ål og hornfisk.

Tak til Limfjordsmuseet i Løgstør for hjælp med foto.